Alt for mange familier har tradition for at lave deres egne julekort. Fra venstre Jennifer Jones, Dallas King, Mizz Privileze og Zaddy Salem. Alt for mange familier har tradition for at lave deres egne julekort. Fra venstre Jennifer Jones, Dallas King, Mizz Privileze og Zaddy Salem. Foto: PR / FAMiLiA.

FAMiLiA – The Julefest – hold jul med din valgte familie

Af Brian Kjær Capkan / Underholdning / 06/12/2019

Mizz Privileze overtager ginbar med konceptet FAMiLiA. ”Vi vil gentænke, hvordan vi fejrer højtider sammen”.

Sørme, om ikke Mizz Privileze lige drysser endnu et koncept ud af ærmet: I morgen lørdag præsenterer den entreprenante dragperformer en ny fest til det københavnske LGBTQ+miljø. Konceptet hedder ”FAMiLiA”, og er planlagt som et oplevelsesdesign, hvor gæster vil komme til at interagere med drag performere, der indtager rollen som forskellige familiemedlemmer.

Konceptet er lavet for at skabe et rum i miljøet, hvor man kommer hinanden mere ved og får snakket med nye mennesker fortæller Mizz Privileze til ComingOut.

”FAMiLiA er opstået i samarbejde med Marsha, der er manager på ginbaren Papa Bird i Kødbyen, og som lesbisk italiener har valgt at flytte til Danmark, fordi hun følte det var mere plads til hende her. Til FAMiLiA forsøger vi at skabe en aften, hvor man kan fejre forskellige højtider med sin chosen family.  Man kan også komme alene og så sørger vi for, at man får en familie at være sammen med - i hvert for en aften”, uddyber Mizz Privileze.

Julen får en queeroverhaling
FAMiLiA handler altså om at gentænke, hvordan højtider fejres og til premieren på eventen, er det julefesten, der får en queer glimmer overhaling. Hele eventen vil være på engelsk, da konceptet også gerne vil henvende sig til alle de, der er flyttet til Danmark og som under julen måske kan savne sin familie. Flere undersøgelser peger også på, at Danmark er et af de sværeste lande at få nye venner i som expat, fremhæver dronningen.
 
Mød din dragfamilie
Til aftenen vil der være pakkeleg, christmas beer pong, cocktails med smag af julefrokost og en speciel drag performance med aftenens drag familie, der består af drag kingduoen Zaddy Salem og Dallas King, der skal spille onkler samt Jennifer Jones der har sin debut som dragperformer. Slagets gang ledes af Mama Privileze og efter midnat sætter Drag Daddy (aka Tonny Liljenberg) gang i dansegulvet.

FAMiLiA – The Julefest åbner dørene i kødbyen hos ginbaren Papa Bird kl. 20.00 i morgen lørdag, og der er gratis adgang. Alle er velkomne uanset køn, seksualitet eller baggrund, så længe reglerne om nul-tolerance for diskrimination overholdes. En lille del af overskuddet fra festen går til at købe julegaver til børn fra Sjælsmark.

Du finder FAMiLiA – The Julefest som event på Facebook her.

FAMiLiA – The Julefest / lørdag den 7. december kl. 20:00 / Papa Bird / Kødboderne 7 / fri entré.

Please publish modules in offcanvas position.