Tonny og Claus Bønløkke Hertz er nye kulturanmeldere på ComingOut. Tonny og Claus Bønløkke Hertz er nye kulturanmeldere på ComingOut. Foto: Privat.

ComingOut styrker redaktionen

Af Brian Kjær Capkan / Nyheder / 13/11/2019

ComingOut byder velkommen til to erfarne kulturanmeldere.

Tonny og Claus Bønløkke Hertz er nye medlemmer af redaktionen på ComingOut, og vi byder dem velkommen med en ordentlig krammer.
Begge er vilde med kultur, og har gennem en længere årrække anmeldt for Out & About.

”Efter mere end 12 år på Out & About åbnede sig denne nye mulighed, og vi glæder os til at arbejde sammen med Brian, som vi kender fra tidligere samarbejde”, siger Tonny og Claus Bønløkke Hertz i en kort kommentar til deres skifte.

På redaktionen glæder vi os over at sige velkommen til to dygtige anmeldere, og til at se ComingOuts navn på de store teaterplakater med det antal stjerner, som kulturredaktionen vælger at tildele. Faktisk bedømmer vi på skalaen ét til seks regnbueflag, og det kunne da være sjovt, om teatrene tog tråden op.

Tonny og Claus lægger stærkt ud senere på aftenen med en anmeldelse af årets udgave af Crazy Christmas Cabaret.

ComingOuts hidtidige kultursamarbejde med KOP Kultur fortsætter ikke fremadrettet.

Har du en skribent gemt i dig, og vil du gerne høre om mulighederne for at blive en del af redaktionen på ComingOut? Så kan du sende en mail os på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it..

Please publish modules in offcanvas position.