Årets Christmas Cabaret! Hooray hooray hooray! Foto: PR.

Årets Christmas Cabaret! Hooray hooray hooray!

Af Tonny og Claus Bønløkke Hertz / Underholdning - vi anbefaler / 13/11/2019

En af de juletraditioner vi holder mest af, er at gå i Tivoli. Og lige så meget som vi holder af Tivoli, så holder vi af de faste traditioner derinde – nemlig Crazy Christmas med London Toast Theatre. Det er som altid en forudsætning, at man forstår engelsk, da næsten det hele foregår på engelsk.

Det er som altid frækt og krydret med masser af frække jokes. Tilsat sjove pikante ordlege mellem det danske og engelske sprog. Og det er lige præcis det, som kendetegner Crazy Christmas og som vi finder ustyrligt morsomt. Det er for mange sikkert både plat og simpelt, men ikke for os. Hvis man vil have højt ragende finkultur, så skal man holde sig væk, men vil man have en sjov aften i byen, så er dette sagen.

Igen i år mangler der ikke flamboyante personager i Crazy Christmas. Faktisk er det måske en tand mere queer end det plejer at være. Der leges i den grad med bogstaverne og rollerne. Mænd der optræder som korpiger på Moulin Rouge, kvinder der spiller musketerer og en musketer, der spiller niece. Jo der er er ikke sat begrænsninger i rollebesætningen. Vi finder både legen med bogstaverne og kønnene morsomt, men der er ingen tvivl om, at der vil være nogen, der kan blive krænket.

Omdrejningspunktet er Brexit pakket ind i en historie om de tre musketerer. En historie der er lidt kompliceret. Men kort og godt, så handler det dels om forholdet mellem Queen Anne of Austria og Kong Luis the 13. Det viser sig nemlig, at Anne har været kongen utro, og der er forsvundet diamanter fra hendes halskæde, hvilket kongen i sandhed ikke er glad for. Samtidig udspiller der sig historien om D’Artagnans kamp om at blive optaget som musketer. Dertil tilsat en kærlighedshistorie mellem D´Artagnan og Constance. Og nå ja, så handler det om Brexit.

Andrew Jeffers er altid vidunderlig, når han entreer scenen i det ene store skrud efter det andet. Vivienne McKee er så absolut også en stjerne, og det bliver værdsat af publikum, som sender klapsalver i hendes retning jævnt gennem hele stykket.

Vi synes, at særligt to fortjener en personlig ros og opmærksomhed; Katrine Falkenberg, som er en utrolig talentfuld skuespiller og sanger. Hun har et fantastisk solonummer, hvor hun synger om sin manglende plads på scenen. Hun er træt af biroller og de mange minutter hun tilbringer på bagscenen. Hold kæft det er både sjovt og utrolig velsunget. Og så fortjener Kevin Kiernan-Molloy, som er hentet herop fra Australien, kæmpe ros for hans rolle som King Luis 13th. Det er simpelt hen så vidunderligt morsomt og gennemført hysterisk. Vi bøjer os i støvet for hans kongelige højhed.

Vi kaster fem store euro stjerner/regnbueflag efter Crazy Christmas The Three Brexiteers, som kan opleves i Tivoli frem til den 11. januar 2020. Instruktør: Vivienne McKee.

Tags

Leave a comment

Please publish modules in offcanvas position.