Bloddryppende drags på Cosy Bar Foto: PR.

Bloddryppende drags på Cosy Bar

Af / Underholdning / Thursday, 24 October 2019 11:02

En bølge af apokalyptiske væsner har invaderet dele af LGBTQ+miljøet, og nu er turen kommet til Cosy Bar.

De synes at være hér, dér og alle vegne i disse uger. Bloddryppende og drabelige drags som truer med at øge belægningen på landets psykiatriske skadestuer. Danske drags halloween-fejring er ikke for skrøbelige sjæle.

Efter sidste weekends brag af et Draghouse-show på Vega er karavanen af blodtilsølede drag-væsner draget mod Studiestræde, hvor de indtager Cosy Bar torsdag aften.
Under temaet ’Wasteland’ vil Jaxie, Roxy Thyrune, Rebelicious, Pandora Dors, Diana Diamond og Dixie Normous med Lily La Lune som værtinde give deres bedste og uhyggeligste shows.

Cosy Bar lover oven i den bed(r)agede oplevelse en række seriøse overraskelser.

En lille krølle på historien er, at Jaxie havde sin debut som dragperformer i januar 2015 på Cosy Bar.

Du finder showet på Facebook her.

Cosy Bar / torsdag den 24. oktober / døre åbner kl. 20, showet starter kl. 21.

Author

ComingOut

ComingOut

Please publish modules in offcanvas position.