Er du tilfreds med din hiv-behandling? Foto: Model.

Er du tilfreds med din hiv-behandling?

Af Brian Kjær Capkan / Nyheder / Thursday, 24 October 2019 09:33

Hiv-Danmark vil gerne høre din mening om din behandling.

De nordiske hiv-foreninger – herunder Hiv-Danmark – lancerede onsdag en undersøgelse, hvor de spørger hiv-positive i alle de nordiske lande, hvordan de oplever den behandling, de modtager. Undersøgelsen har særligt fokus på de seneste 2-3 år. I den periode er der sket flere ting. Blandt andet går mange hiv-positive nu kun til kontrol en gang om året, og en del hiv-positive har fået ændret deres behandling, da der er kommet kopi-produkter af den medicin, de plejer at få.

Hiv-Danmark håber meget, at så mange hiv-positive som muligt vil deltage i undersøgelsen.

”Jo flere, der svarer, jo bedre viden får vi – og jo bedre kan vi tale hiv-positives sag,” siger formand for Hiv-Danmark Helge Kvam.

Derfor opfordrer han også til at dele undersøgelsen med sit netværk, så flere får mulighed for at være med.

Det er Hiv-Nordic – et netværk af de nordiske hiv-foreninger – der står bag undersøgelsen. Den er sponsoreret af Nordic Welfare Center.

”Det nordiske samarbejde er vigtigt. Det sikrer, at vi ikke bare får et billede af hiv-behandlingen i Danmark, men også i de lande, vi oftest sammenligner os med,” siger Helge Kvam.

Lever du med hiv kan du deltage i undersøgelsen her.

Please publish modules in offcanvas position.