Jan Schou. Jan Schou. Foto: PR.

My Fair Ladies: Spil-dansk-uge

Af Brian Kjær Capkan / I byen - vi anbefaler / Monday, 30 September 2019 13:07

Den 28., 29., og 31. oktober spilles der udelukkende dansk musik på musicalbaren My Fair Ladies.

Mandag den 28. oktober kl. 19:30-21:30 kan du synge med, når Jan Schou gæster baren, og disker op med danske klassikere sammen med Jens Krøyer.
Jan Schou er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1975, og var del af teatrets faste ensemble frem til 1981, hvorefter han blev freelancer.
Du kender sikkert Kan Schou fra adskillige revyer og lystspil fra 1980'erne og frem.
Siden 1998 har han været instruktør og kunstnerisk leder for Rottefælden i Svendborg, hvor han også selv medvirker hver sommer.
I 1980 blev han første gang kåret som årets revyfund, og i 2008 blev han også kåret som årets revykunstner.

Tirsdag den 29. oktober kl. 19:30-21:30 kan du opleve Anne Herdorf sammen med Jens Krøyer.
Anne Herdorfs stemme og navn kender du sikkert. Anne Herdorf har figureret professionelt på de danske scener i 30 år som sangerinde og skuespiller. I 2015 modtog hun den fornemmeste pris indenfor dansk revy – nemlig ”Årets Dirch” for årets bedste revyskuespillerinde.

Torsdag den 31. oktober kl. 19:30-22:30 er det skuespiller Pernille Schrøders til at gæste My Fair Ladies.
Pernille Schrøder er et kendt ansigt fra talrige danske revyer, teateropsætninger og film og tv-produktioner.

Schrøder er selvlært som skuespiller og indledte sin karriere i underholdningsverdenen som sangerinde i forskellige orkestre samt i Studenterrevyen i København i 1980'erne til Det Ny Teaters opsætning af Cats i 2003 og andre musicals som Chicago, Mød mig på Cassiopeia og Mamma Mia!

Du finder arrangementerne som begivenheder på Facebook her.

My Fair Ladies / 28., 29., og 31. oktober / Mikkel Bryggers Gade 11.

Leave a comment

Please publish modules in offcanvas position.