Fra forestillingen OW Bunker. Fra forestillingen OW Bunker. Foto: Karoline Lieberkind.

Fem stærke teateroplevelser i provinsen

K2_WRITER_BY Knud Overgaard Pedersen / Underholdning - vi anbefaler / Tirsdag, 13 August 2019 19:35

Knud Overgaard Pedersen er teateranmelder og kulturblogger på Facebookbloggen KOP kultur.
Han har en særlig kærlighed til skuespillet, men holder også meget af musical, performance og moderne dans. Er exam.art. i dramaturgi og til dagligt ansat på Nationalmuseet, så der er dømt kultur fra morgen til aften hele året rundt.

KOP kultur har lavet en top fem liste for ComingOut over fem stærke teateroplevelser i provinsen i august og september, som vi anbefaler vores læsere.

1. Besat
Bornholms Teater
24. august – 14. september
Nyskrevet drama om afslutningen på Anden Verdenskrig og sovjetstyrkernes bombardement, og senere besættelse, af Bornholm.

2. Troen og ingen
Svalegangen i Aarhus
17. august – 21. september
Repremiere på dramatiseringen af Søren Huus’ sorgalbum om det ultimative tab. Troen på livet forsvandt på et splitsekund, da kæresten blev offer for en trafikulykke – hans livs kærlighed var væk for altid.

3️. Den mystiske sag om hunden i natten
Odense Teater
21. september – 22. oktober
En gribende og morsom fortælling om at være anderledes og om at overvinde sin største frygt. En aften finder 15-årige Christopher naboens hund myrdet, og da ingen lader til at ville opklare mordet, begynder han mod sin fars vilje selv at efterforske sagen.

4️. Velbekomme – en mand koger over
Team Teatret i Herning
19. september – 10. oktober
En mand kæmper for at vinde sin hustru og familie tilbage, mens verden omkring ham falder fra hinanden. I køkkenet lader han frustrationerne få frit løb. Og han er ikke begejstret for udviklingen i samfundet.

5️. OW Bunker
Teater Nordkraft i Aalborg
4. september – 26. september
Genopsætning af historien om aktiefesten, som ingen husker - eller i hvert fald som ingen VIL huske. Danmarkshistoriens største aktieskandale og Nordeuropas største tømmermænd.

Læs mere på teatrenes hjemmesider.

K2_TAGS

Skriv en kommentar

Please publish modules in offcanvas position.