Før Grindr: Hallo, er der nogen på linjen?

Før Grindr: Hallo, er der nogen på linjen?

K2_WRITER_BY Sebastian Bagergaard Rasmussen og Brian Kjær Capkan / Nyheder / Mandag, 22 Juni 2020 17:30

TELEFONSEX – ”Er der nogen til en liderlig snak og en spiller?” Sådan lød det rutinemæssigt på mødetelefonen og træfpunktet i ”gamle dage” før Grindr, da telefonsex var hot og telefonregningerne højere end din husleje.

I gamle dage – før apps og internet blev allemandseje – måtte man holde sig til at meddele sig igennem telefonen, når begæret og liderligheden tog fat. 
Det erindrer Sebastian Bagergaard Rasmussen, som i et opslag i Facebookgruppen LGBT Plus 30 ser tilbage på tiden før Grindrs indtog i vores spontane sexliv.
”Måske er der en tre-fire stykker i denne gruppe, der husker den navnkundige mødetelefon, der i min tid havde nummeret 160? Indtastede man den ”hemmelige kode” på 4x25 kom man ind i et telefonmøderum med sexhungrende mænd, der ledte efter andre mænd. Var der andre ”på linjen”, blev man mødt af et lydbillede der bestemt ikke var for børn.

Hvorfor hviskede de alle sammen?
Baggrunden bestod næsten altid af én eller flere stønne- og klynkelyde. Hertil ind imellem en – sikkert fynbo – og i mit unge sind 300 år gammel mand, der spurgte "Æ'd dajli? Æ'd dét?"
Af én eller anden grund foregik al kommunikation med hviskestemmer, hvilket altid undrede mig, idét ingen jo alligevel kunne se hinanden.
Der lød sætninger som: ”Er der en passiv fyr?”, ”Er der nogen i Odense?”, ”Er der nogen der er til meget unge drenge?”
Når der endelig var kontakt mellem nogen, og der blev spurgt efter et navn, så hed alle i rummet altid Peter. Sådan står det i hvert fald i min erindring, skriver Sebastian Bagergaard Rasmussen i sit opslag.

På tværs af Jylland for et knald 
Ville man fortsætte samtalen med ”Peter” under mere private former, kunne man aftale en ny kode, som gav adgang til et nyt telefonmøderum, hvor andre forhåbentlig ikke fulgte med.
”Jeg boede i Jylland, hvor man ofte kørte adskillige kilometer på kryds og tværs for et knald – uden man havde set hinanden eller noget. Det var simpelthen et vilkår i provinsen.
Af samme grund kunne man godt i Jylland klokken 3 om natten, efter fem timer på telefonen uden held og med tanken om fremtidig økonomisk ruin gemt godt af vejen, føle det lidt uretfærdigt, når man overhørte følgende: ”Hvor er du fra?”, ”Jeg er fra Østerbro.”, ”Nej, det er for langt. Jeg er på Frederiksberg.”
De skulle bare vide, hvor heldige de var og hvor nemt, de havde det! Sidst havde man selv haft en fræk aftale i Esbjerg – 75 km væk fra Horsens i luftlinje.

 
Jeg var en liderlig teen
Sebastian Bagergaard Rasmussen er ikke den eneste der kan huske mødetelefonen. 47-årige ”Preben” fortæller gerne om sine frække oplevelser på mødetelefonen, men betinger sig, at han er anonym i artiklen. ComingOut kender hans sande identitet.
”Jeg opdagede træfpunktet 0059 da jeg var omkring 12 år, og det blev på en måde min seksuelle debut. Jeg boede i en større landsby i Jylland, og det blev hurtigt til en fast rutine når jeg kom hjem fra skole, at jeg satte mig i lænestolen ved telefonen med bukserne nede om anklerne, telefonen i den ene hånd, og pikken i den anden,” fortæller Preben bramfrit.
”Jeg løj mig ældre end jeg var, men det var alligevel ikke almindeligt med en 17-årig på linjen, så jeg fik masser af opmærksomhed. Jeg var ikke interesseret i at møde nogen, men den frække liderlige snak, hvor mændene fortalte hvad de ville gøre med mig, var helt fantastisk pirrende, og gav mig de fedeste udløsninger,” erindrer Preben, som senere begyndte at benytte mødetelefonen i stedet.
”På mødetelefonen var et rum – 252525252 – hvor alle de lidelige mænd var samlet. Her kunne jeg hurtigt få kontakt, og så kunne jeg få dem over i et andet rum, hvor vi kunne være alene. Desværre kunne alle jo høre koden, og ofte fulgte der andre med, som sad i baggrunden og stønnede. Så kunsten var at ringe hurtigt op, og når der kom et dut der signalerede, at endnu en person var i rummet, så skyndte jeg mig at sige en ny kode i håb om, at det var den rigtige der hørte det. Så kunne vi have et rum for os selv, og have den frække snak det hele handlede om.
 
Når du ser tilbage på din barndom i dag, har dit massive brug af telefonsex på nogen måde påvirket dig? 12 år er en meget ung alder for den slags aktiviteter?
”Overhovedet ikke. Jeg har hverken fået traumer eller udviklet et forskruet forhold til sex. Jeg var tidligt udviklet – fik ”hår på” da jeg lige var fyldt 10, så jeg var bare en liderlig teen, der fandt en fræk måde at få afløb for min seksuelle nysgerrighed. Lige så liderlig jeg var, lige så obs var jeg på ikke at afsløre mig selv. Hvis mændene blev for nysgerrige efter hvor jeg boede og så videre, så smed jeg på, og fandt en anden”, fortæller Preben, som stort set kun husker træfpunktet og mødetelefonen som én stor liderlig – men meget dyr – oplevelse.
 
Mor sagde aldrig noget
Det var ikke billigt at benytte træfpunktet 0059, som senere blev til 159, og som i dag har nummer 90901111. Opkaldsafgiften er i dag 22,50 ører og minuttaksten er derefter 5,50 kroner ifølge YouSees hjemmeside. 
Mødetelefonen havde nummer 160 efterfulgt af en 8-cifret kode. Koden 25252525 gav adgang til et rum, som blev benyttet af mænd der er til mænd. Mødetelefonen har i dag nummer 90909090. Her er minuttaksten ”kun” 2,75 kroner. Hvad priserne var i 80’erne og 90’erne har vi ikke kunne finde ud af til denne artikel.
”Min mor opdagede aldrig noget,” fortæller Preben brødebetynget. ”Jeg så en gang en telefonregning på over 5.500 kroner, og det var sidst i 80’erne. Hvordan hun kunne betale den ved jeg ikke, men hun sagde aldrig noget.
Jeg tror opkaldene stod anført som ”særtjenester”, men det fik hende åbenbart ikke til at stille spørgsmålstegn ved regningen. Det kan jeg stadig få dårlig samvittighed over,” slutter Preben interviewet af.

 

Please publish modules in offcanvas position.