Forperson Lars Henriksen fra Copenhagen Pride er klar til tirsdagens aktion: "Jeg er klar til i morgen! Den lille sorte er hevet ud af skabet! #levogladleve" Susanne Branner Jespersen fra LGBT+ Danmark er også klar, men hun tager ikke kjole på: "Jeg er klar! Med mit udtryk møder jeg sjældent modstand i det offentlige rum. Til gengæld er jeg forsøgt tvangs-femininiseret til alle højtider og festlige lejligheder gennem hele min barndom. Jeg står i solidaritet med at alle må udtrykke deres køn som de vil. Nu og for altid!" Forperson Lars Henriksen fra Copenhagen Pride er klar til tirsdagens aktion: "Jeg er klar til i morgen! Den lille sorte er hevet ud af skabet! #levogladleve" Susanne Branner Jespersen fra LGBT+ Danmark er også klar, men hun tager ikke kjole på: "Jeg er klar! Med mit udtryk møder jeg sjældent modstand i det offentlige rum. Til gengæld er jeg forsøgt tvangs-femininiseret til alle højtider og festlige lejligheder gennem hele min barndom. Jeg står i solidaritet med at alle må udtrykke deres køn som de vil. Nu og for altid!" Foto: Privat.

SKAL man have kjole på til kjoleaktionen tirsdag?

K2_WRITER_BY Brian Kjær Capkan / Nyheder / Mandag, 01 Juni 2020 18:07
HADFORBRYDELSER – SKAL man absolut have kjole på for at deltage i tirsdagens aktioner mod hadforbrydelser?

Det er ikke alle der er komfortable med at gå i en kjole i det offentlige rum, og da aktionen netop handler om, at man skal have lov til at udtrykke sig som man vil, så er det et fair spørgsmål: SKAL jeg have kjole på for at være med?

Efter at være blevet spurgt flere gange har arrangørerne – Mizz Privileze, Elijah Kashmir Ali & Copenhagen Pride – selv taget emnet op i et indlæg med titlen ”Om det med kjoler” på aktionens Facebookside.

”Vi har lige fra starten af haft diskussion på tværs af miljøet om, hvordan vi kan bruge det momentum der har været den sidste uge til at få mediernes og danskernes øjne op for, at diskrimination og hadforbrydelser mod LGBTQI+personer er daglige og konstante.
Sammen med nogen af landets største organisationer på området besluttede vi, at vi skulle bruge et symbol for vores aktion. Det hele startede med en video af Aleksander, og derfor valgte vi en kjole som symbol på solidaritet”, fortæller de indledningsvis om tankerne bag valget af kjolen som symbol.

”Men der er mange måder, at vise solidaritet på og selv råbe op om sin egen og vores fælles kamp. Vi kæmper jo netop for retten til frit at kunne udtrykke sit køn, som man ønsker uden risiko for had.
Derfor ønsker vi heller ikke, at nogen føler sig nødsaget til at tage en kjole på for at deltage i vores kampagne. Det ville ikke give mening,” skriver de, og slår dermed fast at du kan møde op i lige præcis den påklædning du ønsker.

Kjolen er et symbol
En vigtig del af aktionen er den digitale de, som vi alle hver især kan bidrage til.
”Den bedste måde at deltage i kampagnen på er ved at dele et billede og sin historie med hashtagget #levogladleve og hjælpe med at vise omfanget af problemet. For nogen vil det være i kjole - for andre ikke.”
”Kjolen er et symbol og en måde at skabe engagement på, en handling at deles om. Men det må aldrig blive et krav at nogen skal se ud eller udtrykke sig på en særlig måde for at kunne være en del af en fælles kamp for vores ret til at eksistere og være som vi ønsker.”

Del din historie
Til sidst opfordrer arrangørerne til, at man også deltager digitalt i aktionen.
”Hvis man har lyst og er komfortabel med det, opfordres der også til at dele sin personlige historie og sit udtryk i kommentarfeltet på aktionens Facebookside for at vise, at det her er større, og ikke kun handler om en særlig gruppes ret til at bære kjole.

LÆS OGSÅ: Nok er nok – Kjoleaktion mod hadforbrydelser
LÆS OGSÅ: Kjoleaktioner mod had over hele Danmark

 

Please publish modules in offcanvas position.