Fra venstre Ane Rindom og Ida Damgaard. Fra venstre Ane Rindom og Ida Damgaard. Foto: PR.

Rokering i toppen af Copenhagen Pride

K2_WRITER_BY Brian Kjær Capkan / Nyheder / Tirsdag, 07 April 2020 13:49

BESTYRELSESROKADE – Copenhagen Pride har fået ny næstforperson.

I sit seneste nyhedsbrev meddeler Copenhagen Pride, at Ane Rindom er trådt tilbage som næstforperson for Copenhagen Pride for at kunne dedikere mere tid til bestyrelsesarbejdet i Happy Copenhagen, der skal afholde WorldPride og EuroGames i København og Malmø i 2021. Ane Rindom er forperson i Happy Copenhagen.

”Der skal lyde en stor tak for indsatsen fra hele bestyrelsen og organisationen”, lyder det i nyhedsbrevet.

Den ledige plads efter Ane Rindom overtages af Ida Damgaard, som gennem sin tid i bestyrelsen for Copenhagen Pride blandt andet har været yderst aktiv i arbejdet i Menneskerettighedsgruppen.

”Copenhagen Pride får en næstforperson med passion for at fremme minoriserede gruppers rettigheder med særligt fokus på dobbeltminoriseringer”, lyder det i nyhedsbrevet.

Det er tirsdag ikke lykkedes ComingOut at få en kommentar fra Ida Damgaard, som ikke er vendt tilbage på vores henvendelser.

Please publish modules in offcanvas position.