Corona øl har solgt ekstreordinært godt på Oscar Bar Café den sidste uges tid. Corona øl har solgt ekstreordinært godt på Oscar Bar Café den sidste uges tid. Foto: Brian Kjær Capkan / ComingOut.

Coronavirus truer LGBTQ+nattelivet

K2_WRITER_BY Brian Kjær Capkan / Nyheder / Onsdag, 11 Marts 2020 22:02

CORONAVIRUS – Det påvirker LGBTQ+nattelivet direkte, når regeringen strammer foranstaltningerne mod den omsiggribende coronavirus i Danmark.

Onsdag har både Oscar Bar Café og Cosy Bar set sig nødsaget til at gennemgå vagtplanerne, og skære bemandingen ned til at minimum. Det sker efter faldende besøg på beværtningerne siden søndag.

”Vi forsøger at imødegå udviklingen ved at justere vagtplanen, så den matcher antallet af gæster”, sagde bestyrer på Oscar Bar Café Jesper Andersen onsdag eftermiddag til ComingOut, hvor der var pænt besat på den populære café på Regnbuepladsen.
Samme melding lød fra Cosy Bar, hvor Camilla Lantz traf lignende foranstaltninger mod et faldende besøgstal.

Regeringen: Barer og diskoteker bør holde lukket
Men på en pressekonference onsdag aften meddelte statsminister Mette Frederiksen, at Regeringen og Folketinget indfører hidtil usete hårde foranstaltninger, som skal imødegå spredningen af coronvirussen.

Regeringen fraråder, at man holder arrangementer med flere end 100 deltagere, og barer og diskoteker opfordres til at holde lukket.
”Vi skal undgå, at for mange danskere bliver smittet på én gang. Det går allerede hurtigt herhjemme. Det går for hurtigt. Derfor intensiverer myndighederne indsatsen”, lyder det fra statsministeren.

Tidligere frarådede man begivenheder med mere end 1.000 deltagere. Det var alene en opfordring fra regeringen, at sådanne store arrangementer blev udskudt eller helt aflyst, men en lov bliver efter planen hastet igennem i denne uge.
”Vi har ikke hjemmel til at forbyde det ved lovgivning i dag, men vi kommer til at bede Folketinget håndtere hastelovgivning i morgen torsdag”, siger Mette Frederiksen. Dermed kan weekendens bytur være truet.

514 danskere er onsdag aften blevet konstateret smittet med coronavirussen.

Du kan læse myndighedernes anbefalinger vedrørende coronavirussen her.

Please publish modules in offcanvas position.