Never Mind bliver røgfri – rygerne raser… Foto: PR.

Never Mind bliver røgfri – rygerne raser…

K2_WRITER_BY / Nyheder / Mandag, 03 Februar 2020 10:49

Natklubben Never Mind er blevet røgfri fra dags dato. Det glæder mange, men har fået rygerne op i det røde felt.

Mandag morgen lagde Never Mind en kortfattet meddelelse på Facebook:
”Du har talt og vi har lyttet! Igennem længere tid har vi fået flere og flere henvendelser fra gæster, der er trætte af tobaksrøg. Det har vi nu valgt at tage konsekvensen af, og derfor bliver Never Mind røgfri fra mandag den 3. februar 2020. Vi glæder os til at se dig!”

Mere er der vel egentlig heller ikke at sige. Men reaktionerne er ikke udeblevet i kommentarfeltet:

”Fedt... så kan vi begynde at komme der igen...?❤️?”, skriver Allan, mens Andrey jubler: ”Super!!! På tide! Endelig kan vi tage på Never Mind igen og have det sjovt uden at få den forfærdelige tobakslugt over det hele! Jeg håber på, at andre homosteder i Kbh også indfører forbud mod røg!”

Frank derimod er ikke meget for beslutningen: ”Øv! Ku ellers godt li Never Mind... Men der er heldigvis stadig steder jeg, som ryger, også kan komme. Det er fedt ?”

På Facebooksiden LGBT Plus 30 er reaktionerne også blandede:
”Øv.....når det kommer til rygning er der godt nok mindretalstyranni”, raser Bo, mens Jacob udtrykker sin begejstring med et ”Wow det er fandme nice!”

I kommentarfeltet er også en kommentar fra Cosy Bars ejer Camille Lantz: ”Vildt nok, den havde jeg ikke set komme?”.
Netop Cosy Bar blev røgfri for præcis et år siden, og forud gik en større renovering, hvor alt, fra ledninger til loft og vægge blev vasket ned, og derefter malet. Samtidig opdaterede man interiøret og fik nye toiletter. Et par måneder efter blev den nu lukkede My Fair Ladies røgfri.

Stadig flest ryger-steder
I kommentarfelterne på Facebook kan man let for det indtryk, at rygerne er forfulgte, og ikke længere har noget sted at være. Men det er ikke korrekt. NI barer/caféer i LGBTQ+miljøet tillader indendørs rygning i fuld eller begrænset omfang, mens kun SYV er helt røgfrie indendørs.

Her er rygning tilladt i det københavnske LGBTQ+miljø:
Bøssehuset (der kan være særregler ved arrangementer)
Café Intime
Centralhjørnet
Jailhouse CPH
Jernbanecaféen
KissKiss
Masken Bar
Men’s Bar
SLM (indendørs rygeområde)

Her er rygning ikke tilladt i det københavnske LGBTQ+miljø:
Café Trold
Cosy Bar
G*A*Y Copenhagen
Kafé Knud
Never Mind
Oscar Bar Café (der må ryges ved udendørs borde)
Vela Gay Club

K2_AUTHOR

ComingOut

ComingOut

Please publish modules in offcanvas position.