Fire af de glade deltagere ved Copenhagen Pride 2017. Fire af de glade deltagere ved Copenhagen Pride 2017. Foto: Lone Israelsen / www.loneisraelsen.dk / ComingOut.

Glæd dig: Nu skal HELE Danmark have prides

K2_WRITER_BY Brian Kjær Capkan / Nyheder / Torsdag, 19 December 2019 09:11

Ny organisation vil støtte, udvikle og skabe prideaktiviteter for børn og unge over hele Danmark. 

Tirsdag aften blev overskriften til endnu et kapitel i LGBTQ+kampen i Danmark skrevet, da organisationen Pride Youth Denmark (PRYDE) blev tirsdag stiftet efter længere tids planer og udvikling.

I Copenhagen Prides lokaler på H.C. Andersens Boulevard kom den nye organisation til verden, ved en stiftende generalforsamling. Her blev den nye organisations formål og mission fremlagt, og foreningens første forperson og bestyrelse blev valgt.
“Jo flere prideaktiviteter rundt omkring i landet, des bedre – og for at sikre en stærk pridebevægelsen i fremtiden, skal vi styrke arbejdet for, med og af unge LGBTQIA+personer”, siger Benjamin Hansen, der er nyvalgt forperson for Pride Youth Denmark.
Benjamin Hansen er født og opvokset på Bornholm, så først i 2016 oplevede han for første gang en Pride, som på mange måder var det med til at skubbe til hans personlige udvikling.
”I juli 2016 sprang jeg ud for min familie og til Copenhagen Pride Week en måned senere var det første gang, jeg følte mig som en del af noget større. Her oplevede jeg at kunne spejle mig i de mennesker der var omkring mig, og jeg turde være mig selv – det er en af de mange styrker ved pridebevægelsen”, fortæller den nyvalgte forperson.

Artiklen fortsætter under billedet.

Forperson i Pride Youth Denmark, Benjamin Hansen. Foto: Copenhagen Pride.

 

Den mangeårige forperson for Copenhagen Pride, Lars Henriksen, blev indvalgt i den nye bestyrelse og ser ligeledes frem til arbejdet på ungeområdet.
”Benjamins historie illustrerer tydeligt formålet med den nye organisation. Vi skal styrke pridebevægelsen i hele landet, så børn og unge kan føle sig set, forstået og inkluderet”, siger Lars Henriksen.
Udover Benjamin Hansen og Lars Henriksen, blev Caroline Larsen, Mona Linaa og Brian Allesøe valgt til den nye bestyrelse. Nogle af deres første opgaver bliver at inspirere og understøtte oprettelsen af lokalforeninger og udbrede organisationsarbejde på landsplan.

Om Pride Youth Denmark
Organisationen vil udvikle og supportere parader og andre prideaktiviteter i Danmark. Der arbejdes for at skabe et stærkt pride-netværk for unge, baseret på vidensdeling og udvikling af eksisterende og nuværende koncepter.
Pride Youth Denmark tilskynder til selvudtryk for LGBTQIA+personer og deres allierede gennem støtte, promovering og kurser.

Please publish modules in offcanvas position.