Jon Lee-Olsen blev i oktober den første mandlige topidrætsudøver, som sprang ud som homoseksuel. Nu mødes han med Kulturministeren i anledning af en ny stor undersøgelse af LGBTI+personers trivsel i idræt. Jon Lee-Olsen blev i oktober den første mandlige topidrætsudøver, som sprang ud som homoseksuel. Nu mødes han med Kulturministeren i anledning af en ny stor undersøgelse af LGBTI+personers trivsel i idræt. Foto: Rungsted Ishockey A/S.

Nu undersøges LGBTI+personers trivsel i idræt

K2_WRITER_BY Brian Kjær Capkan / Nyheder / Onsdag, 27 November 2019 11:26

En stor undersøgelse af LGBTI+personers trivsel i idrætsforeninger og idrætsmiljøer er første skid frem mod konkrete initiativer.

I efteråret 2017 blev alle Folketingets daværende partier undtagen Enhedslisten enige om at afsætte 25 millioner kroner fra satspuljen til at forbedre forholdene for LGBTI-personer i perioden 2018-2021.

Onsdag igangsættes en undersøgelse af LGBTI-personers forhold og udfordringer i idrætsforeninger og idrætsmiljøer.
Resultaterne af undersøgelsen skal munde ud i konkrete initiativer, der kan forbedre trivslen for LGBTI+personer i idrætsmiljøer, oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

For at markere starten på undersøgelsen vil fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) onsdag formiddag møde ishockeymålmanden Jon Lee-Olsen, der i oktober var den første mand i dansk topidræt til at springe ud som homoseksuel.
Kulturministeren håber, at andre mandlige idrætsudøvere vil stå frem, så Danmark i idrættens verden betragtes som et foregangsland, hvor alle behandles lige uanset køn, seksuel orientering eller kønsidentitet.
”Idrætten samler os, og derfor er det ekstra vigtigt, at der er plads til alle, og at vi tør tale om vores forskellighed”, siger ministeren.

Undersøgelse skal munde ud i kampagner
”Derfor er det også modigt, når ishockeymålmanden Jon Lee-Olsen står frem og taler om sin seksuelle orientering, eller når fodboldspilleren Viktor Fischer kommer med opråb mod tilskueres homofobiske tilråb og smædesangene i sporten”.
”Det er ikke tit idrætsfolk, der tager de skridt, og det vidner for mig at se om, at vi stadig har et stykke vej endnu, før alle kan tale åbent om det her”, siger kulturministeren.

Det er både personer i LGBTI+miljøet og store idrætsforbund, der skal være med til at kortlægge omfanget af LGBTI+personer i idrætsmiljøet, og hvordan deres trivsel kan forbedres.

Undersøgelsen udarbejdes af Analyse & Tal, og den forventes færdig i februar, hvorefter en række initiativer og kampagner frem mod WorldPride og EuroGames i 2021 igangsættes, oplyser Kulturministeriet.
I efteråret 2017 blev alle Folketingets daværende partier undtagen Enhedslisten enige om at afsætte 25 millioner kroner fra satspuljen til at forbedre forholdene for LGBTI-personer i perioden 2018-2021.

Please publish modules in offcanvas position.