Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary deltog første gang som æresgæst i Danish Rainbow Awards i 2018. Samme år modtog Abdel Aziz Mahmoud prisen som åerts LGBT-person, og holdet en flammende aktivistisk tale, der gik langt ud over de tildelte to minutter. Om han kan holde tidsplanen onsdag aften når han onsdag aften selv er vært får vi at se. Til venstre for Abdel ser årets vært i 2018, Tinus, på. Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary deltog første gang som æresgæst i Danish Rainbow Awards i 2018. Samme år modtog Abdel Aziz Mahmoud prisen som åerts LGBT-person, og holdet en flammende aktivistisk tale, der gik langt ud over de tildelte to minutter. Om han kan holde tidsplanen onsdag aften når han onsdag aften selv er vært får vi at se. Til venstre for Abdel ser årets vært i 2018, Tinus, på. Foto: Lone Israelsen / ComingOut / www.loneisraelsen.dk.

Er det heteroerne der uddeler AXGIL-prisen?

K2_WRITER_BY Brian Kjær Capkan / Opinion / Tirsdag, 29 September 2020 00:12

DANISH RAINBOW AWARDS – ComingOut varmer op med et kritisk blik på Danish Rainbow Awards der trods coronakrise er udsolgt, og afholdes onsdag i Cirkusbygningen med Kronprinsesse Mary som æresgæst.

 
Coronakrisen har ikke ført til aflysning af årets udgave af Danish Rainbow Awards, men det var tæt på. Det fortæller Niels Holm der er forperson i Rainbow Business Denmark, og dermed øverste ansvarlige for regnbuemiljøets prisuddelingsshow Danish Rainbow Awards til ComingOut.
"Showet er udsolgt, og har været det siden den 18. september. Der er solgt små 300 billetter. Resten af de 500 personer der må være i Cirkusbygningen er produktionsfolk, servicepersonale og optrædende - så alt fra kamerafolk til Kronprinsesse," siger Niels Holm.
I har ikke reklameret for showet i år? Ikke en gang jeres eget medie Out & About har reklameret for billetsalget?
"Det er rigtigt set, at jeg har holdt lidt tilbage med markedsføring, men det bunder nok mest af alt i, at jeg selv har været noget nervøs overfor, om det var forsvarligt både sundhedsmæssigt og økonomisk at gennemføre indtil meget sent," fortæller Niels Holm, som tilføjer, at den tvivl har han ikke længere.

Showet afvikles under alle massive corona-foranstaltninger med temperaturmålinger, masser af tilgængelig sprit og afstand mellem gæsterne.

Soloplanlægning
Normalt strækker planlægningen af Danish Rainbow Awards sig over et halvt år tid, men ifølge Niels Holm er det hele i år planlagt på to måneder.
"Det har jo helt klart været en soloplanlægning for mig, da jeg er den eneste tilbage fra den de gamle styregrupper, som har været inde i maskinen på showet. Det har været hårdt at lave det alene, men opbakningen fra baglandet har ikke manglet."

Hvad den øvrige del af bestyrelsen i Rainbow Business Denmark har lavet hen over sommeren, fortæller Niels Holm ikke noget om, men der synes ikke at være andre synlige og udadvendte aktiviteter i gang.

Ender Axgil-prisen som en hetero-pris? 
Vinderne af af Axgil-prisen, som er navnet på selve prisen, som uddeles ved Danish Rainbow Awards, er i skrivende stund allerede fundet, men de må - naturligvis - ikke afsløres før showet onsdag aften.

Vinderne er fundet ved afstemmeafgivning på TV2 Zulus hjemmeside, da tv-stationen har indgået et samarbejde med Rainbow Business Denmark. TV 2 Zulu viser showet, og laver produktionen sammen med produktionsselskabet Warner.
Til gengæld skal afstemningen for eksempel afholdes på TV 2 Zulus hjemmeside, og ikke som indtil 2018 hos Rainbow Business Denmarks eget regnbuemedie Out & About.
Den løsning åbner op for et afstemningsresultat, som er præget af det heteroseksuelle Danmarks idéer om hvad der har været til gavn for regnbuemiljøet. Hvad ved TV 2 Zulus målgruppe om de enkelte kandidaters betydning for regnbuemiljøet? Et interessant spørgsmål, som man kan sætte op mod Danish Rainbow Awards formål, nemlig at hædre de personer og organisationer, som i det forgangne år har gjort en forskel for regnbuemiljøet. Tænk over det til næste år, Rainbow Business Denmark. Giv afstemningen tilbage til regnbuemiljøet!
 
Udskiftning i juryen
Også i år afgiver en jury deres stemmer, som vejer 50 % i det samlede resultat.
Sidste år var der fra flere sider kritik af juryens sammensætningen, som ifølge kritikkerne ikke var repræsentativ eller mangfoldig nok.
I år er der skiftet lidt ud, og juryen har følgende sammensætning:
Direktør for KVINFO, Henriette Lauersen (genganger), ligestillingsminister Mogens Jensen (S) (ny), Maria Muhandes fra SABAAH (ny), formand for Pan Idræt, Christian Bigom (ny), forfatter Leonora Christina Skov (genganger), og Niels Holm fra Rainbow Business Denmark.
Ud er gledet daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K), daværende forperson i LGBT Danmark Peder Holk Svendsen (nu næstforperson i Rainbow Business Denmark), daværende direktør i Copenhagen 2021 Lars Christian Østergreen og daværende formand for Alternativet Uffe Elbæk.
Om juryen dermed er mere eller mindre repræsentativ og mangfoldig må læserne bedømme, men man kan med rette løfte et øjenbryn over deltagelsen af en repræsentant fra SABAAH, eftersom foreningen er nomineret til "Foreningsprisen".
Afstemningen er som sagt slut, og i følge Niels Holm er der afgivet 57.422 individuelle stemmer. Hvor mange personer der har stemt oplyses ikke. I 2019 var tallene 32.531 individuelle stemmer afgivet af 4.670 personer. Så altså en markant stigning i år, som man kun kan håbe afspejler større engagement i regnbuemiljøet. Mange nominerede har gjort en stor indsats på sociale medier for at få stemmer, og forhåbentlig har dette virket, så det ikke er det heteroseksuelle Danmark, som afgør hvem der modtager regnbuemiljøets priser.
 
Ud med dildo-vittighederne?
At Danish Rainbow Awards er blevet til et TV-show på TV 2 Zulu er det svært at være utilfreds med. Hr. og Fru Danmark fortjener en gang regnbueunderholdning, og hvis de ellers ser showet, vil de opleve Kronprinsesse Mary sidde på forreste række, og med sin blotte tilstedeværelse signalere, at LGBTQ+ er "ganske okay". Den signalværdi skal man ikke undervurdere, og vi skal glæde os over den.
Mary-effekten kan også aflæses i LGBTQ+medierne. Den 23. september udsendte Niels Holm en pressemeddelelse der blandt andet fortalte, at Kronprinsesse Mary deltager i årets show. Men Niels Holm var ikke fin nok til XQ28.dk. Med en patos ikke hørt siden befrielsesbudskabet den 4. maj 1945 spreder mediet det glade budskab i artiklen der fulgte:
 
"Kongehusets kommunikationsafdeling har netop for nogle minutter siden ringet til vores redaktion og fortalt at H.K.H. Kronprinsesse Mary deltager igen i år. Vi kan her røbe at at Kronprinsessen vil uddele dette års Danish Rainbow Awards ærespris."
 
Man skal glæde sig over de små ting i tilværelsen.
 
Vi skal også glæde os over valget af årets værtspar Ibi Støving og Abdel Aziz Mahmoud. Ibi er genganger fra sidste år, hvor hun dannede par på scenen med Mathias Helt. 
Valget af Abdel er et trin op på kendisstigen, og lur mig, om ikke eventuelle vittigheder hæves et niveau eller tre. Sidste års bøssevittigheder med udgangspunkt i Grindr, dildoer og analsex er måske lige platte nok foran Kronprinsessen - så hellere en flammende tale af Abdel, som den han leverede i 2018, da han vandt prisen som årets LGBT-person. 
 
Jada og Theo X
På underholdningssiden har Danish Rainbow Awards ikke meldt meget ud. Theo X kommer og synger en ny sang, og leverer han samme kraftpræstation som i 2018 skal det nok blive godt. Dengang imponerede han Kronprinsessen så meget, at han et par dage efter modtog en mail fra Amalienborg, som ville have ham til at spiller ved Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag. Udover Theo X har Jada meldt ud på sociale medier, at hun skal spille, men bortset fra det ved vi ikke hvad der skal ske.
Så vi forventer at blive overraskede.
 

Theo X ved Danish Rainbow Awards i 2018. Foto: Foto: Lone Israelsen / ComingOut / www.loneisraelsen.dk.

 
Har du ikke sikret dig en billet kan du se Danish Rainbow Awards 2020 på TV 2 ZULU og TV 2 PLAY fredag den 2. oktober.

Please publish modules in offcanvas position.