Brynhildr ses her ved Copenhagen Pride 2018. Brynhildr ses her ved Copenhagen Pride 2018. Foto: Pilu Ottosen / ComingOut.

Hver dag er en beslutning om jeg tør være mig selv

K2_WRITER_BY Brynhildr / Opinion / Onsdag, 03 Juni 2020 11:02

HADFORBRYDELSER – Ved aktionen på Christiansborg Slotsplads den 2. juni læste Brynhildr et bevægende digt højt for de mange fremmødte. Vi bringer her hele digtet på vegne af Brynhildr.

Jeg har søskende med psykiske sår og høj puls,
der sender deres lokation om aftenen, for vi så bange for der sker dem noget,
Jeg har søskende der med visheden om at ikke alle hookups vil dem det godt, stadig søger kærligheden blandt folk der ligner dem som råber ad os i hverdagen,
Når skjorter og joggingtøj bliver som skjold, for vi så bange for tilråbende, er lyset ikke længere tændt,
Og man ser sig selv i spejlet og spørg, hvem er jeg blevet?
For bag de tilduggede ruder, sidder en skikkelse, med lyset slukket,
Og man kan knap nok genkende dem.

For når lyset slukkes,
Er det ikke det samme som at passe ind,
For man er så bange for at skille sig ud.
Du er så sårbar i kjole, og høje hæle,
Som en omvandrende skydeskive,
For de spydige ord folk spyr, som ild fra dragens mund.
Men hvornår er vores oplevelser interessante?
Når en kendt dansker udøver samme verbale overgreb, som tusinde har gjort før.
Hver dag er en beslutning om jeg tør være mig selv,
Eller om jeg skal spare min psyke, og stå i skyggen af mig selv.

Af få slukket sit lys,
Handler ikke om at man falder til ro,
Og man er færdig med sin bøssede fase,
Det handler om at man gang på gang har fået slag,
Og såret er åbent, og bløder på ny hver gang et tilråb lander på overfladen.
Hvorfor er vi set som laverestående fordi vi besidder feminine kvaliteter?
Fordi vi lever i en misogyn verden, hvor overskæg på feminine kroppe er set som at nedværdige sig selv,
De stærkeste mennesker jeg kender går i kjole,
Og høje hæle, med læbestift, og øjenskygge,
Det kræver mod at ture være sig selv.
Når janteloven bankes i vores hoveder,
Og folk gentager, hvor klam man er,
Handler det om at kæmpe igen,
For jeg har også ret til at eksistere,
Vi har også ret til at eksistere,
Og min eksistens er ikke en debat om antallet af køn,
Eller en debat om biologi,
Eller et råb om opmærksomhed,
Min makeup lægges ikke for andre end mig selv,
Jeg lever for mig selv, og klæ’r mig for mig selv,
Lad os leve, lad os være,
Lev og lad leve!

LÆS OGSÅ: Kjoleaktion var kun begyndelsen

 

Please publish modules in offcanvas position.