Modelfoto. Modelfoto. Foto: Modelfoto.

Danske LGBTQ+ere er ugidelige og svigter hinanden

K2_WRITER_BY Brian Kjær Capkan / Opinion / Fredag, 28 Februar 2020 13:30

PISSELIGEGLADE: Igen og igen beviser flertallet af danske LGBTQ+personer, at de har nok i sig selv, og ikke gider bidrage til fællesskabet og kampen for lige rettigheder.

Der er masser af holdninger og engagement i det danske LGBTQ+miljø, men et stort flertal ser tilsyneladende ikke længere end egne behov, og når der kræves en lille indsats, eller man skal forholde sig til noget seriøst, så falder interessen markant. Meget markant.

Det er en hård påstand, men et meget konkret og forstemmende eksempel er den igangværende livsstilsundersøgelse om LGBTI-personers forhold i Danmark. Den har det mundrette navn ”Udfordringer i forhold til at have LGBT+ identitet”, og er igangsat af Ligestillingsministeriet.

De statistiske resultater kommer til at danne grundlag for regeringens arbejde på LGBTQ+området i de kommende år, og er derfor af enorm stor vigtighed for os alle sammen. Men er engagementet i LGBTQ+miljøet tilsvarende stort?
For nogle uger siden kontaktede ComingOut Als Research, som står for undersøgelsen, og spurgte hvordan det går med antallet af besvarelser. Ikke så godt viser det sig. Desværre må vi ikke referere succeskriteriet i form af antal gennemførte besvarelser, eller hvor mange der har gennemført indtil nu, men efter at have kørt i et par måneder er der stadig et godt stykke vej. -Og det er ikke fordi succeskriteriet er overvældende højt.

Så hvad pokker er der galt? Da undersøgelsen blev lanceret for et par måneder siden, blev den delt vidt og bredt af stort set samtlige LGBTQ+organisationer på Facebook og andre medier. Så skulle man jo tro, at deres titsundvis af følgere ivrigt kastede og over undersøgelsen, og brugte de 10-15 minutter, som det tager at gennemføre den. Men nej, sådan er det langt fra gået, kan vi konstatere på tilbagemeldingen fra Als Research.

Med et velplaceret los i røven håber vi fra ComingOuts side, at du vil tage dig tid, og give dit bidrag til billedet af LGBTQ+miljøet tilstand i år 2020. Det gælder lige meget hvor åben du er, uanset hvor aktiv du er i ”miljøet”, eller hvor meget din seksualitet (som ikke-heteroseksuel) eller kønsidentitet fylder i dit liv.
HAR du allerede gennemført undersøgelsen tidligere, så skal du IKKE gøre det igen. I stedet kan du dele den til dine venner og bekendte, så undersøgelsen kommer til at give et fyldestgørende overblik over danske LGBTQ+personers livskvalitet.

Du kan endda vinde et gavekort på 500 kroner.

Gå til undersøgelsen her.

Tonen i denne artikel ligger langt fra ComingOuts sædvanlige tone. Hvis du er blevet stødt eller vred, opfordrer vi dig til at bruge den ophobede energi på at udbrede kendskabet til undersøgelsen blandt LGBTQ+personer i dit netværk. 

Please publish modules in offcanvas position.