Deltagerne i aftenes debat om krænkelser. Deltagerne i aftenes debat om krænkelser. Foto: PR.

Meningsløs debat uden direkte spørgsmål

K2_WRITER_BY Brian Kjær Capkan / Opinion / Onsdag, 11 December 2019 12:44

LEDER. Hvad skal vi med en debat om krænkelse, hvor publikum ikke må stille direkte spørgsmål? Hvorfor stiller arrangøren egentlig ikke selv op?

I aften er der ”debat” på Kafé Knud under overskriften ”Er der nogen grund til at blive krænket?” Godt spørgsmål, og så absolut oppe i tiden, og med Sabaahs forperson Maria Muhandes, sangeren Sigmund Trondheim og Copenhagen Prides forperson Lars Henriksen i panelet, er der lagt op til verbale smæk for skillingen. Teoretisk set.

Men filmen knækker for Anders Bendiksen, der er arrangør på arrangementet, når han ikke tillader direkte og opfølgende spørgsmål fra publikum. Eventuelle spørgsmål skal afleveres i en ”hat” før debatten, og så kan man jo ellers håbe på, at man ikke får et undvigende svar, for uddybende spørgsmål er strengt forbudt, og så er vi derhenne, hvor vi med rette kan spørge, om det er en fri debat, eller et censureret spil for galleriet.

Så jeg sendte Anders Bendiksen et par krasse spørgsmål:

Hvorfor må publikum ikke stille spørgsmål?
”Vi mener hvis flok stiller spørgsmål, ville det let blive til en diskussioner .. så ville vi også gerne prøve noget nyt. Lige som hatten rundt”, svarede Andersen Bendiksen.

Det er prisværdigt, at Anders Bendiksen gider bruge tid på at arrangere en debat. Det er også prisværdigt, at han og kæresten gider bruge tid på at administrere Facebookgruppen ”Alle bøsser der søger i Danmark”. Det kan umuligt altid være en fest at moderere de mange debatter på siden, og det er let at få den tanke, at besværet har fremavlet den ide, at lignende besvær kan undgås i aften ved at lægge låg på spørgsmålene.

Vis dog publikum den tillid, at de selv kan stille spørgsmål, og deltage i en diskussion på en civiliseret måde.

Og det er ærgerligt! Anders Bendiksen kunne med fordel endda have bragt sig selv i spil som deltager i debatten, da han har oplevet både at blive beskyldt for at være den der krænker, og den der er blevet krænket. Det skete i Pride Week, hvor han kom i mediernes søgelys efter at være fjernet fra debatpanelet i en debat der skulle handle om sociale Facebookgrupper.
Årsagen var, at transfobiske indlæg hos ”Alle bøsser der søger i Danmark”, fik lov at stå alt for længe, og at transpersoner oplevede, at der ikke blev lyttet til dem, når de henvendte sig til Anders Bendiksen som admin på siden.
Da det stod klart, at Anders Bendiksen ikke var velkommen i debatpanelet, rejste der sig en mindre storm af protester hos ”Alle bøsser der søger i Danmark”, og han stillede velvilligt op i medierne, og indtog generelt rollen som krænket. ”Hvorfor?”, og ikke mindst ”Hvor er beviserne?” gik igen i hans optræden, og inderkredsen fra Facebookgruppen bakkede ivrigt op. Med den episode bag sig ville det være en gave til aftenens debat, hvis Anders Bendiksen selv stillede op.

Så Anders, hvorfor er du ikke selv i panelet?
”Jeg har valgt at være Arrangører for denne debat .. jeg mener ikke det skal handle om gruppen “ Alle bøsser der søger i Danmark “ men mer general for LGBT+ milijøtet”, svarer han på spørgsmålet.

Det synes jeg er ærgerligt. En debat med Anders Bendiksen selv, og fri debat og spørgsmål fra publikum, ville kunne give en debat der ville give andet og meget mere end svar, som ikke bliver udfordret, og som ville give aftenens ordstyrer Chantal  Al Arab noget at lave fremfor blot at læse spørgsmål op.

Det kan nås endnu. Det er blot at stille en ekstra stol frem, og derefter lade publikum spørge løs.

Men det er der desværre intet der tyder på sker, og derfor deltager jeg og ComingOut ikke i aften. Vi har ellers masser af gode spørgsmål, men dem gemmer vi til en debat der faktisk ER en debat uden censur.


Brian Kjær Capkan
Redaktør

Please publish modules in offcanvas position.