Ibi Støving og Adel Aziz Mahmoud gjorde et godt stykke arbejde som værter for årets udgave af Danish Rainbow Awards. Ibi Støving og Adel Aziz Mahmoud gjorde et godt stykke arbejde som værter for årets udgave af Danish Rainbow Awards. Foto: Theis Nybo / ComingOut.

Danish Rainbow Awards uden overraskelser

K2_WRITER_BY Brian Kjær Capkan / Gå ikke glip af / Onsdag, 30 September 2020 20:40
DANISH RAINBOW AWARDS – Med Kronprinsesse Mary på første parket blev Danish Rainbow Awards onsdag aften afholdt i Cirkusbygningen i en dunst af sprit og parfume. Det skete helt efter produktionsplanen uden de store overraskelser på hverken scene eller listen over vinderne af de uddelte AXGIL-priser.
 
 
Underholdningen ved showet var ganske underholdende og professionelt. Generelt virkede showet mere sammenhængende og underholdende end sidste år. Se selv på fredag på TV 2 ZULU.
 
Vinderne ved årets Danish Rainbow Awards er:
 
Årets LGBT-person
Silas Holst & Jacob Fauerby
Jakob og Silas, skabte positiv opmærksomhed på et virkelig tiltrængt område. Det de har opnået i vild med dans, er et stort skridt i en positiv retning for LGBT+personer. De har skabt både Danmarks og verdenshistorie med samkønsdans, hvor de samtidig gjorde det så flot og godt, at de vandt, hvilket var fuldt ud fortjent.

Aktivistprisen
Hanne Gyberg Frandsen
Hanne har rådgivet og understøttet migranter med LGBT+ baggrund, hvor de bliver bedre rustet til et værdigt liv i Danmark. En enestående aktivist som fortjener at blive hædret for sit hårde arbejde og talrige resultater.

Medieprisen
”10 år senere”
10 år senere, viser på meget usexet vis hverdagsproblemerne i et parforhold, som er gået i stå. At 10 år senere handler om et homoseksuelt par virker næsten ligegyldigt, på en måde hvor man rives med i tå krummende pinligheder og alvorlige situationer mellem to mennesker.

Foreningsprisen
LGBT+Huset i Aarhus
LGBT+huset i Aarhus er det første samlede LGBT+hus i Danmark. Man samler Kultur, socialt arbejde og sundhed under et tag. I LGBT+Huset kan LGBT+personer mødes på tværes af foreninger hvilket styrker LGBT+miljøet.

Årets Hetero / Straight Ally
Viktor Fischer
Victor Fischer startede en mindre regnbue revolution på fodboldbanen da han i sommeren sagde fra over for Homofobiske til råb fra tilskuerne. Han opråb fik klare konsekvenser og bidrog til kampen mod homofobi i sportsverdenen.

Kulturprisen
Kristian Zahrtmann - Queer, kunst og lidenskab
I forbindelse med udstillingen om Kristian Zahrtmann, en af Danmarks første åbenlyst queer kunstnere, har på Den Hirschsprungske Samling, Fuglsang Kunstmuseum og Ribe Kunstmuseum sammen med LGBT+ Danmark udviklet et undervisningsmateriale til folkeskolen om kunst, køn, seksualitet og identitet i et historisk og nutidigt perspektiv.
 
 
 
Årets Drag Performer
Chantal al Arab
Chantal har det seneste år bidraget til at gøre Københavns LGBT+miljø bedre ved gentagende gange at moderere debatter om alt fra skam til inklusiv tale. Samtidig har hun givet os smil på læben og tårer i øjnene når hun har været med i radioprogrammet Er du sunshine? og underholdt med gruppen veninderne.

Eventprisen
Human rights programmet – Copenhagen Winter Pride
Copenhagen Winter Pride gav os et alsidigt og stærkt Human Rights program, med talks, paneler og debatter. Arrangementerne var alsidige, respektfulde og repræsenterede LGBT+miljøet på en højt faglighed og jordnærhed.

Sportsprisen
Pernille Harder
Pernille Harder har gentagne gange gjort sig bemærket på grønsværen, men Pernille og kæresten Magdalena kig verden rundt, da de kyssede på sidelinjen ved VM i Frankrig. Pernille bruger sin status og indflydelse for LGBT+ rettigheder på internationalt plan.

Erhvervsprisen
Normværk
Rikke Voergård-Olesen står i spidsen for Normværk, som via samarbejde med forskere og specialister, skaber kulturforandring, mangfoldighed og ligestilling, i dansk erhverv, uddannelse og på arbejdspladser.

Musikprisen
Anne Linnet
Anne Linnets sang ”Og jeg elsker” er en nær og personlig kærlighedserklæring i bedste Anne Linnet stil. Anne Linnet, er og bliver et LGBT+ ikon og forkæmper.
Rainbow Business Denmarks Ærespris

 
Danish Rainbow Awards 2020 sendes på TV 2 ZULU og TV 2 PLAY fredag den 2. oktober.
 

Please publish modules in offcanvas position.