To glade publikummer fra Copenhagen Pride 2019. To glade publikummer fra Copenhagen Pride 2019. Foto: Wilfred Gachau / www.wilfredgachau.com.

De optræder ved Copenhagen Prides TV-show

K2_WRITER_BY Brian Kjær Capkan / Gå ikke glip af / Tirsdag, 04 August 2020 12:09
COPENHAGEN PRIDE – Der satser på danske navne ved dette års stores show under Copenhagen Pride. Showet streames i nyt format til hele Danmark. 
 
Coronakrisen sætter sine spor og begrænsninger på dette års Copenhagen Pride, men med under 14 dage til starten på Pride Week, ser det ud til, at Copenhagen Pride får det bedst mulige ud af situationen.
 
På Rådhuspladsen opstilles fire store telte, hvor debatter med mere kommer til at foregå. Alle kan deltage, men debatterne kan også ses hjemme, da de livestreames på www.copenhagenprideweek2020.dk. Fra denne side kan du også stille spørgsmål til de kørende debatter. Du kan se det fulde debatprogram her.
Der bliver ikke opstillet en stor scene på Rådhuspladsen til koncerter og taler – og dermed heller ikke noget backstage-område med gratis fadøl til diverse niveauer af VIP’er. 
 
Ingen Drag Night i år
Fredagens populære Drag Night bliver ikke til noget i år. Men helt uden drags bliver Pride Week naturligvis ikke.
En mindre flok af dem optræder som værter ved lørdagens show sammen med skuespiller May Simón Lifschitz, der er aktuel i Netflix-serien Warrior Nun.
 
”Coronasikret” show
Men hvem skal optræde?
”Vi har udvalgt en række kunstnere og artister som vi i forvejen var i dialog med om deltagelse i dette års Pride, og som næsten alle er selv-identificerede LGBTQIA+ personer,” fortæller showansvarlig Tonny Liljenberg.
”Vi har planlagt et TV-show, som kan gennemføres selv om grænserne lukkes, eller landet lukket delvist ned, og derfor har vi engageret herboende kunstnere, så vi ikke gør os sårbare for skiftende rejsevejledninger. Vi er meget stolte over at kunne præsentere ikke mindre end tre hold værter og en repræsentativ gruppe kunstnere, der alle optræder i XR formatet, som bliver spektakulært og et ’must see’”, afslutter den smilende showansvarlige.
 
Og her åbnes så den virtuelle gyldne kuvert:
 
Årets optrædende kunstnere ved Copenhagen Prides store TV-show lørdag den 22. august er: Gnucci, Rosa Lux, Ivy Rosenauer, Betty Bitschlap, Annie Rection, Jeuru, Freja Kirk og Blueish.
 
Værter ved showet er draggruppen Veninderne personificeret i Chantal Al Arab, Jumbo Jette, Nicholas Nybro og Athena Lady. De arbejder sammen med Megan Moore og som nævnt May Simón Lifschitz.
 
Alt bliver live streamet gratis via TV2 Lorrys platforme samt via www.copenhagenprideweek2020.dk lørdag den 22. august fra klokken 19.45 til 21.45.
 
I forbindelse med live streamet bliver der arrangeret viewing parties i København af eksterne samarbejdspartnere. I regnbuemiljøet er det kun Oscar Bar Café, som viser showet. Du kan se den samlede liste her.
 
Det har tidligere været nævnt, at Bryan Rice optræder ved showet. Det er ikke korrekt. Han optræder på Rådhuspladsen i telt 1 fredag den 21. august klokken 19-20 ved en mindre intimkoncert.
 
Banebrydende teknologi
Det store show gennemføres i et studie og optages i en helt ny XR-teknologi, som hermed får premiere i Danmark.
Udviklerne af XR-teknologien har valgt at stille licensen til denne software til rådighed for omkring 15 koncertarrangører på verdensplan i 2020, og Copenhagen Pride er en af dem. Der bliver således tale om den første koncert i Danmark i XR. XR-teknologi står for Extended Reality og blev særligt kendt i forbindelse med Katy Perrys optræden i American Idol. XR-teknologi handler om visuelt at lege med publikums forudfattede perception af virkeligheden ved at manipulerer med, hvad publikum opfatter som fysisk virkelighed.
 

 

Please publish modules in offcanvas position.