Copenhagen Prides forperson Lars Henriksen lover en revolutionerende Copenhagen Pride 2020. Copenhagen Prides forperson Lars Henriksen lover en revolutionerende Copenhagen Pride 2020. Foto: Wilfred Gachau / www.wilfredgachau.com.

Copenhagen Pride bliver en virtuel revolution

K2_WRITER_BY Brian Kjær Capkan / Nyheder / Mandag, 06 Juli 2020 12:03

PRIDE – Copenhagen Pride har på rekordtid arbejdet innovativt og visionært, og har udviklet et Pride Week format der passer til de gældende corona-retningslinjer fra myndighederne. 

Coronakrisen har betydet en voldsom omlægning af årets Copenhagen Pride, som IKKE er aflyst, men kommer til at foregå i et nyt og revolutionerende setup.

Copenhagen Pride er MEGET mere end den afsluttende parade, som i år er aflyst. I Pride Week mandag den 17. august til lørdag den 22. august bliver der travlt på Pride Square, med blandt andet 100 events og debatter fra Rådhuspladsen, der alle bliver livetransmitteret via kamerahold og OB-vogn til helt ny online hjemmeside og tilhørende virtuelt univers. 
”Det betyder, at alle debatter kan ses hjemmefra, at vi gør paraden digital og bringer et aftenshow i et tv-format, vi glæder os til at fortælle mere om senere,” fortæller forperson Lars Henriksen. 
”Der bliver mulighed for at deltage fysisk i debatterne på Rådhuspladsen. Myndighedernes gældende vejledninger siger, at vi må være 500 personer samlet til siddende arrangementer i lighed med konferencer og lignende,” fortæller forperson Lars Henriksen. 

Forberedt på ny nedlukning
Lukker myndighederne ned for muligheden for fysisk tilstedeværelse, går Copenhagen Pride Week rent online. Det hele kan ses på den helt nye virtuelle platform, som Copenhagen Pride udvikler sammen med Agenda Group, og i samme ombæring får foreningen også en ny hjemmeside.  Formatet er allerede udviklet, og bliver testet hen over sommeren af professionelle folk. Forventningen er at det nye virtuelle univers går online den 1. august.

Landsdækkende pride
Uden på nogen måde at forklejne de andre prides i Danmark, så indtager Copenhagen Pride i øjeblikket en innovativ førerposition, og render med det meste af den landsdækkende opmærksomhed i medierne. År for år øges dækningen, som heldigvis er blevet mere omfattende end ti billeder af ti stereotype deltagere i paraden.
I år vil TV3 i 14 dage før og under Pride Week en 15 sekunders reklamespot for Pride Week, ligesom TV2 Lorry hver aften sender et indslag fra Pride Week, og lader hele sin aftenudsendelse lørdag dedikere til priden, som optaktsudsendelse til koncerten/showet lørdag aften.
DR sender sandsynligvis en LGBT+udsendelse, men det er ikke endeligt fastlagt endnu.

Salg af armbånd
Salget af støttearmbånd til fordel for Copenhagen Pride begynder den 13. juli, og foregår landsdækkende i Matas, 7Eleven, Netto og Lagkagehuset samt en lang række steder i København – for eksempel hele barmiljøet.

Please publish modules in offcanvas position.