Thomas Bolvig er gået i luften med sit eget talkshow under coronakrisen. Thomas Bolvig er gået i luften med sit eget talkshow under coronakrisen. Foto: Screendump / Bolvig LIVE.

Kreativitet og solidaritet trives under coronakrisen

K2_WRITER_BY Brian Kjær Capkan / Nyheder / Søndag, 15 Marts 2020 12:21

CORONAVIRUS – Hvad får man tiden til at gå med, hvis man er hjemsendt fra jobbet eller sat i karantæne? Coronakrisen ser ud til at få kreativiteten og solidariteten til at blomstre i LGBTQ+miljøet.

Der er ikke en gang gået en uge, siden statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, og dermed også mange af de aktiviteter, som vi i LGBTQ+miljøet nyder godt af. Barerne lukkede på stribe, og selv Amigo Sauna låste døren. Så hvad skal man give sig til, og hvad med dem der har brug for hjælp? Heldigvis er der mere solidaritet i vores miljø, end man ofte får indtryk af.

Bolvig LIVE er gået i luften
Er man et kreativt menneske der bare SKAL have noget at arbejde med, så slip kreativiteten løs. Det har Thomas Bolvig gjort, og han er søndag gået i luften med testversionen af sit eget online-talkshow, som han streamer en time hver aften kl. 20:00 i Facebookgruppen Bolvig LIVE.

”Der kommer alt muligt ind på lystavlen her. Jeg lider kronisk af at have for få dage om ugen”, fortæller Thomas Bolvig til ComingOut søndag formiddag.

”Målet er at samle os allesammen, selvom vi ikke må være sammen”, fortæller Thomas Bolvig, som også fortæller, at man kan skrive eller ringe med skype til programmet og være med. Har kan man fortælle om sin dag, dele sine tanker og bekymringer med os andre, og så er der måske en gæst med i hvert program.
Talkshowet er ment som en midlertidig ting under coronakrisen, men Thomas Bolvig udelukker ikke, at det på sigt kan blive til mere.

Få hjælp til indkøb
Facebookgruppen LGBT Plus 30 har taget et initiativ, som skal hjælpe dem, som har brug for hjælp til for eksempel indkøb under coronakrisen.
”Vi skal stå sammen og hjælpe hinanden, der hvor vi kan”, skriver gruppen i et opslag på siden, hvor de annoncerer et lille beredskab.
”I gruppen har vi valgt at lave vores eget lille beredskab for at hjælpe der, hvor nøden er størst landet over”.
Fremgangsmåden er simpel: Gruppen har oprettet fem chats – én til hver region i landet. Man tilmelder sig, og får derefter besked, hvis der er nogen i den pågældende region der har brug for hjælp. Du skal være medlem af Facebookgruppen 'LGBT Plus 30', hvilket er let at blive, hvis man er 30 år eller mere. Du læser mere i det pågældende opslag med Danmarkskortet, hvor du kan læse mere om initiativet.

Gør hverdagen til en fest
Når nu alligevel verden som vi kender den synes at fortone sig i historien – forhåbentlig midlertidig – så kan vi jo prøve at pifte den grå hverdag lidt op, med noget så kedeligt som en god forårsrengøring. Smæk vinduerne op, sæt din yndlingsmusik på anlægget, og giv den gas. Man bliver nærmest høj af at støvsuge eller vaske gulv til ”Barbie Girl” eller fede diskohits. Vask også vinduerne. Efter en lang grå vinter er de møgbeskidte, og det kan holde helt op til 25 % af dagslyset ude – og lys skal vi have. Det fremmer det gode humør.

Når hjemmet dufter af citronsyre sidst på dagen, kan du bage en kage af den mel og gær du – måske – har hamstret onsdag aften. Gør i det hele taget lidt ud af hverdagen. Dæk et pænt bord. Overrask din eventuelle partner eller sambo med en god brunch, eller lidt hjemme-wellness. Det fremmer livskvaliteten.

Ryd op og scor kassen
Måske er det nu skal give hjemmet den helt store overhaling? Brug eventuelt et har dage før den store hovedrengøring med at rydde op. Gennemgå skuffer og skabe og loft- og kælderrum. Smid ud! Sæt til genbrug, og sæt til salg på for eksempel dba.dk. Du vil blive overrasket over hvad du kan få penge for. For eksempel kan du let få 2-300 kroner for en fem år gammel bærbar computer uden harddisk. De penge kan du gemme til en bytur i LGBTQ+miljøet, for vores barer bliver hårdt ramt økonomisk af coronakrisen.
Når du har ryddet op og gjort rent, kan du overveje, om det er nu du skal male stuen, få hængt den lampe op, som har stået på gulvet i et par år? De fleste af os har flere hængepartier vi har udskudt alt for længe.

Har du gode råd til hvordan vi kan afhjælpe coronakrisens konsekvenser i den nærmest tid? Så skriv til ComingOut på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Hvis vi får gode forslag ind, deler vi dem med læserne.

K2_TAGS

Please publish modules in offcanvas position.