Det store stilehæfte – fængslende og velspillet Foto: Henrik Ohsten Rasmussen.

Det store stilehæfte – fængslende og velspillet

K2_WRITER_BY Tonny & Claus Bønløkke Hertz / Underholdning - vi anbefaler / Torsdag, 05 Marts 2020 13:10

TEATER - En helt igennem fantastisk forestilling med utrolig nærværende skuespillere, der spiller en vis del ud af bukserne. Vi var med dem i alle deres eksperimenter. Vi var med dem rundt i huset, i skoven og i bedstemors kælder.

Det er lige præcis ved en forestilling som denne, at man virkelig forstår at sætte pris på de små og ofte oversete scener rundt om i byen. Det er en unik oplevelse at være så tæt på de medvirkende, at man nærmest kan føle deres åndedræt.

Det store Stilehæfte foregår under en stor krigs afslutning, hvor to tvillingedrenge afleveres hos deres ondskabsfulde bedstemor langt ude på landet. Drengene starter et levende laboratorium for studier i overlevelse. Alle principper skal genopfindes og især når det handler om empati, kærlighed og solidaritet. Alle resultater noteres i det store stilehæfte i et brutalt, men smukt sprog.

De to 13-åriges oplevelser er til tider meget voldsomme og så samtidig med en stor kærlighed til andre. Især til nabopigen ”Hareskår” De går detaljeret til værks i deres fortællinger – intet er overladt til fantasien. Det er både morsomt, barokt og til tider direkte grusomt. Men det er så gribende, og vi sad fastlimet til stolesæderne i den en og en halv time lange forestilling uden pause. Tiden fløj afsted. Vi gik helt høje hjem.

Det er sjældent at man får sådan en fængslende forestilling, som samtidig er så velspillet.

Om stykket skrives der; ”Det store stilehæfte er skrevet af forfatteren Agota Kristof, som voksede op i Ungarn i den voldshærgede overgang mellem 2. verdenskrig og kommunismens diktatur. Det store stilehæfte er dog i høj grad en almengyldig eksistentiel tekst, og står i dag som et væsentligt europæisk hovedværk”. At den er almengyldig, kan vi bestemt skrive under på.

Vi kaster seks af de store prideflag efter Olaf Johannessen, Jens Albinus og Husets Teater.

Det Store Stilehæfte kan opleves på Husets Teater på Halmtorvet frem til den 28. marts 2020. Instruktør og bearbejdelse: Jens Albinus.

K2_TAGS

Skriv en kommentar

Please publish modules in offcanvas position.