Disney On Slush Ice Foto: PR.

Disney On Slush Ice

K2_WRITER_BY Tonny & Claus Bønløkke Hertz / Underholdning - vi anbefaler / Mandag, 10 Februar 2020 11:06

Disney On Ice virker mere som et show, der er sat i verden for at sælge merchandise. Det var i hvert fald svært at komme igennem indgangspartiet for boder, hvor udvalget af popcorn, slik og legetøj i alverdens farver var omfangsrigt. Udvalget er stort og priserne er høje.

Selve showet var en blandet oplevelse. Der var godt for øjet og ørerne, musikken er magisk – om end sangene var oversat til svensk. Der var bestemt sekvenser, hvor man lod sig fortrylle af Disney universet. Og især de numre, hvor man på forhånd kendte handlingen, var magiske.

Vi blev nok især ramt af Skønheden og Udyret, hvor de formår på relativ kort tid nærmest at komme hele eventyret rundt. Fra Gaston der er på frierfødder til forvandlingen af udyret. Sidstnævnte var faktisk teknisk flot løst. Men også Den Lille Havfrue havde alle de gode momenter med – fra uhygge til den lykkelige slutning. Omvendt blev vi mindre fanget af Frozen og Maui, som vi ærligt må erkende, at vi heller ikke kendte på forhånd.

Skøjtedanserne leverer langt hen ad vejen en pæn præstation. Det er dog aldrig helt vildt vovet eller helt vildt hæsblæsende, men der er alligevel relativt mange løft undervejs. Desværre er der også mange øjeblikke, hvor de ikke helt er synkrone, når de skal være det. Der er også svipsere løbende gennem hele showet. Danserne virkede til tider lidt trætte og uoplagte.
Og vi sad med en fornemmelse om børnene rent faktisk bliver fanget af de lange kærlighedssekvenser, men de mange løft og omfavnelser.

Hvis man havde glædet sig til at se de gode gamle figurer som Mickey Mouse, Minnie, Fedtmule og Anders And give den gas, så bliver man skuffet. De medvirker kun som værter, der binder showet sammen. Det havde ellers være skønt, hvis de også indgik i selve showet med nogle af de gode klassikere.
Hvad danserne måske ikke havde, havde kostumerne og scenografien. Måden de med kostumer og scenografi på skøjter formår at skabe de forskellige universer fra de mange forskellige eventyr, er eventyrligt. Så er man vild med farverige kostumer og scenografi, så er der godter for øjet.

Alle sangene er oversat til svensk og kommer selvfølgelig på dansk i den danske version, hvilket set med voksenbriller er ærgerligt, men vi må huske, at dette er en forestilling for børnene. Og de mange børn virkede glade nok. Om det så skyldes deres nye farverige plastiklegetøj eller om det rent faktisk var forestillingen, skal vi lade være usagt.

Anmeldt i Malmø lørdag den 8. februar 2020 med svensk tale. Og vi kan ikke udelukke, at det tager lidt af fornøjelsen og forståelsen.

Disney On Ice kan opleves: Jyske Bank Boxen, Herning, 12. og 13. februar 2020. Royal Arena, København den 15. og 16. februar 2020.

K2_TAGS

Skriv en kommentar

Please publish modules in offcanvas position.