Jægerspris Revyen 2020 Foto: PR.

Jægerspris Revyen 2020

K2_WRITER_BY Tonny & Claus Bønløkke Hertz / Underholdning - vi anbefaler / Mandag, 03 Februar 2020 14:04

Der kan for mange synes at være lang vej til Jægerspris, men dette på trods, så var det hele rejsen værd. Det er en velsammensat revy som Lukas Birch har fået sammensat.

Jægerspris Revyen 2020 er både dyb, rørende, morsom og med på noderne, når der tages fat om kønsdebatten og krænkelseskulturen. Men især situationsbestemt kønsidentitet får en kærlig tur i revykarrusellen. Der er i revyen også plads til en personlig sang af Anne Karin. En fest sang, som ramte hjertet hos langt de fleste publikummer. Årsagen er at Anne Karin har været hårdt ramt af kræft, men nu kan stå og synge en festsang.

Et af de mere barokke act var ”Alle har en fortid”, som handler om en ung mand med en uheldig fortid med masser af tyveri og røverier bag sig. Hans kamp om at finde et job og komme tilbage til livet. Heldigvis har vi i Danmark noget, der hedder Skat.
Der var også plads til gammelkendte numre, og det gjorde bestemt ikke noget, at få et glædeligt gensyn og genhør med kapelmester Christian Bergs sang om, at ingen spørger kapelmesteren om noget. Det nummer vandt han sidste år den fornemme pris som Årets revykomponist for. Der var også gensynsglæde med nummeret ”Når ugen rammer onsdag”. Vi har hidtil aldrig hørt den fremført med så direkte seksuelle referencer. Der blev sunget om alt fra buttplugs, kors og besøg i swingerklub. Det var en billedskøn fornyelse af den skønne gamle vise.

Der var også flere små sketch som den unge influenzer, som blogger om hvad som helst, så der kan være plads til betalte reklamer for selvbruner. Boris Johnson, som lige kigger forbi og hilser pænt farvel. Og så en vittighed, som aldrig rigtig blev færdig. De fylder revyen godt ud, og giver plads til de to medvirkende kan få skiftet tøj.
Lukas Birch kan på trods af sin unge alder bryste sig af at være instruktør, tekstforfatter og teaterdirektør. Det lå ikke lige i kortene, når man er ude af en bedemandsfamilie. Vi stiftede selv først bekendtskab med Lukas, da han for flere år siden i en alder af 16 år leverede tekster til Ganløse Revyen. Og der leverede han absolut også et af de bedste numre i revyen. Nu er han direktør for sit eget teater. Det er velfortjent og vi har stor respekt for Lukas og hans arbejde.

Jægerspris Revyen spiller i Jægerspris frem til den 16. februar 2020. Derefter i Korsør under navnet Korsør Revyen, den 21.-22. og 26.-27. februar.
Instruktør: Michel Castenholt.

K2_TAGS

Skriv en kommentar

Please publish modules in offcanvas position.