Majestætens fornemmelse for sne Foto: Per Morten Abrahamsen.

Majestætens fornemmelse for sne

K2_WRITER_BY Tonny & Claus Bønløkke Hertz / Underholdning - vi anbefaler / Torsdag, 05 December 2019 18:11

Snedronningen er en utrolig flot ballet med vidunderlig scenografi og kostumer af Dronning Margrethe og fabelagtig musik af Oh Land.

Snedronningen handler om de to barndomsvenner Gerda og Kay. De tilbringer meget tid sammen, og leger og nyder havens smukke roser. En dag ændrer deres forhold sig pludseligt, da et magisk troldspejl smadres i flere tusinde stykker, og Kay får et stykke af spejlet i øjet. Det ændrer hans syn på verden dramatisk. Troldspejlet fortryller Kay og han drages af Snedronningens univers. Gerda bliver voldsomt berørt af det og hun beslutter sig ud for at søge efter Kay.
Som skrevet, så er det Dronningen, der står bag både kostumer og scenografi. Og det er med scenografien hun brillerer mest. Det er superflot og velfungerende med lette tegninger til tider bare skitser – ind i mellem helt naive, som bare ruller hen over scenens meget store LED skærme. Det binder balletten sammen til en lang glidende bevægelse. Dette på trods af store dramatiske skift undervejs - fra sne til ild og tilbage igen. Fra blomstrende haver til skumle skove. Jo vi kommer hele vejen rundt – og det er gribende.

Det er godt gået af vores Majestæt.

Laurie Nielsen, som Gerda, er talentfuld og imponerer. Hun er stort set på scenen i hele balletten. I rollen som vennen Kay, ser vi den unge danser Vincent Vernal, der bestemt også duperer.

Det er alt i alt en dejlig aften i selskab med en dejlig ballet og skøn musik.

Du kan opleve Snedronningen i Tivoli frem til den 29. december 2019.

Koreografi: Yuri Possokhov.

K2_TAGS

Skriv en kommentar

Please publish modules in offcanvas position.